Professionsudvikling

 

er et særlig kollaborativ læringsdesign, hvori der stimuleres struktureret og målrettet med opkvalificering af de professionelle som samtidig har forskellige, aktive opgaver i forhold til samme borgersag

 

Ofte kan implementeringen af Professionsudvikling helt eller delvist erstatte mere traditionelle former for opkvalificerings-, refleksions- og kvalitetssikringsfora som supervision (intern og ekstern), team konsultation og interne sagsmøder som typisk findes i offentlige og private organisationer. Designet Professionsudvikling (The Professional Development Approach) er udviklet af Benedicte Schilling, Schilling CTS Ltd.

Professionsudvikling kan også anvendes, hvis en organisation/institution har behov for assistance efter at have fået f.eks. pålæg af tilsynsmyndighederne, hvor der påbydes en eller flere konkrete ændringer I den professionelle tilgang, metode, teknikker og handleformer I forhold til ydelserne til borgerne.

 

Professionsudvikling tilbyder et målrettet, struktureret design, hvor der hele tiden arbejdes med klare forandringsperspektiver i måden, der arbejdes med borgerne på, og der følges hele tiden op på, hvorvidt ændringerne genspejler sig I bedre kvalitet i borgerservice og, at standarder og kvalitetsmål for denne service opnås.

 

Professionsudvikling designer en kollabrorativ læringssetting med det formål at optimere en enkel medarbejders eller et samlet netværk af medarbejderes praksiskompetencer for

  • at optimere arbejdet med brugerne af professionsudøverens konkrete service ved at sikre,
  • at de nødvendige kompetencer og tilgange til hver en tid er til stede til at kunne løse den konkrete opgave.

 

Denne læringssetting danner baggrund for løbende vedvarende professionsopkvalificering af den enkelte medarbejder og/i det professionelle netværk, således at faglig sikkerhed i opgaveløsningen opnås. Professionsudvikling har til formål

  • at skabe/sikre kontinuerlig sær- og tværfaglig, professionel læring og
  • at skabe faglig sikkerhed, robusthed, kreativitet, trivsel og arbejdsglæde

hos den professionelle, som er med i teamet omkring en borger.

 

I dette læringsformat arbejdes med medarbejderens valgte professions-udviklingstemaer aktualiseret i arbejdet med en bestemt borger(sag). Fokus bliver derfor typisk på:

  • Dynamikken, koordineringen og samspillet mellem borgeren/familien og medarbejder
  • Medarbejderens individuelle positionering, færdigheder og kompetencer

Det vi kigger nærmere på kan f.eks. typisk være: Hvilke professionsaktuelle temaer bør medarbejderen benytte lejligheden til at sætte målrettet fokus på, som aktiveres og inviteres indenfor i arbejdet med det specifikke borger? F.eks. professionelle færdigheder, positioner og dynamisk kreativitet. Målet er, at medarbejderne i et fælles aktivt læringsrum som aktiv faglig bidragyder i et team bliver dygtige til at løse opgaverne, som borgeren kalder på, at medarbejderne skal kunne magte sammen med dem, når de udfordrer medarbejderne og sætter dem i arbejdstøjet.

 

 

Hvem kan med fordel implementere Professionsudvikling?

 

Professionsudvikling er en approach og et design udviklet specielt til brug i det offentlige område som socialforvaltninger, børne- og familieområdet, psykiatrien og socialpsykiatrien, sundhedsområdet, rådgivningsområdet og for institutioner, der samarbejder med marginaliserede borgere i alle aldersgrupper. Metoden kan også anvendes i det private område, der har opgaver indenfor områderne psykologisk rådgivning, psykoterapi, rådgivning, behandling og lignende i samspil med mennesker, der har behov for hjælp.

 

Målet med implementering af metoden i offentlige/private organisationer er, at vi ved at inspirere hinanden gennem udveksling af ideer, teknikker, færdigheder og positioner i et kollaborativt fællesskab, der lærer sammen, vil kunne klare udfordringerne og løse de opgaver, som borgeren præsenterer for os på en etisk, effektiv og samtidig tilstrækkelig måde til gavn for borgerens sundhed, tarv og trivsel.

Professionsudvikling er et dynamisk læringsdesign. Det designes i hvert enkelt tilfælde sådan, at metoden på bedste måde kan assistere ledere, individuelle professionelle praktikere samt tværfaglige teams, der leverer ydelser til borgerne, til at opnå de højst mulige standarder for kvalitet i den aktuelle borgerservice og kan ramme det professionsudviklingsniveau som medarbejderne har behov for til enhver tid. Målet er, at vi designer et læringsformat som samtidig sikrer den mest omkostningseffektive måde at tilbyde brogeren den nødvendige offentlige eller private service mens medarbejderne er i læring – sammen.

Vi samarbejder altid direkte med ledelsen og designer den specifikke Professionsudvikling, der passer til en organisations og et teams helt specifikke behov.

Definition af Professionsudvikling

 

Professionsudvikling er et særligt kollaborativ læringsdesign for professionelle med borgerrettede opgaver. Den fælles læring involverer alle professionelle, der er aktivt engageret i en bestemt borgersag på et givent tidspunkt. Designet etablerer et oftest tværfagligt og tværsektionelt læringssamfund, hvor alle med opgaver relateret til det konkrete borgerforløb lærer og arbejder sammen over en given tidsperiode. Ved sessionerne inspireres til gensidig (tvær)faglig stimulation, hvor alle tilstedeværende deler relevant (sær)faglig know-how, ideer og erfaringer med handleformer, interventionsmåder og teknikker m.v. med det formål at inspirere hinanden. På den måde bliver teamet af professionelle som et kollektiv i stand til at forbedre mulighederne for, som en enhed, hvor enhver har specifikke opgaver, at stimulere nødvendige forandringer til gavn for borgerens sundhed, velfærd og trivsel.

Professionsudvikling sikrer, at den professionelle/det professionelle team i arbejdet med et borgerforløb løbende tilpasser/justerer og forbedrer deres evner til at opretholde en fleksibel og dynamisk position til borgeren, der fremmer muligheden for at opnå de bedst mulige resultater for den pågældende borger.

Professionsudvikling skaber et design for en fortsat, faglige udvikling af den enkelte professionelle og/eller det faglige tværfaglige team, hvor læringen hele tiden er entreret omkring den konkrete borgersag og dennes invitationer til de aktive professionelle om kreativitet og kvalificering, hvilket dels styrker arbejdet omkring den enkelte borgersag og dels sikrer en løbende udvikling af de professionelles praksiskompetencer, succesniveau, tillid til sig selv som medarbejder, opbygger modstandsdygtighed, sikrer faglig kreativitet, trivsel. Derved opnås ofte samtidig en større tilfredshed i sit virke som professionsudøver med bogerrettede opgaver i den offentlige eller private sektor.

Benedicte Schilling, 2015